Self-portrait
Acrylic On Canvas
WallArt
Rococo
1777
90.0 x 71.0 cm
Calouste Gulbenkian Museet
Giclée / Kunsttryk
Giclée- eller lærredstryk i museumskvalitet med hurtig produktion og fleksible muligheder for finish. ( Køb håndlavet maleri
Køb billede)
P118B $10
P118H $10
P118W $10
P438Z $10
P508JH $12
P508YH $12
P805H $10
P805Z $10
P919BZ $10
P919G $10
P919XJ $10
P959ZH $10
P968JZ $12
W106C $8
W218G $10
W218JH $8
W218Y $10
W307PJ $10
W316G $10
W316PJ $8
W316Y $10
W398PJ $8
W4111J $10
W500HY $15
W500JH $15
W692G $12
W849H $8
W940BG $15
W953PJ $8
Vælg mellem vores forudindstillede størrelser, der matcher kunstværkets originale proportioner.
Du kan indtaste dine egne mål for at passe til en specifik ramme eller et bestemt område. Hvis den valgte størrelse ikke stemmer overens med det originale billedes proportioner, vil vi enten beskære kunstværket eller udvide billedet med en spejlet eller ensfarvet kant. En digital mockup vil blive sendt til din godkendelse, før produktionen påbegyndes.
Bemærk venligst, at forhåndsvisningen på skærmen ikke afspejler den faktiske beskæring eller udvidelse. Kun mockuppen vil nøjagtigt vise den endelige komposition.
Selvom specialmål er tilgængelige, anbefaler vi at vælge et mål fra den foruddefinerede liste for at bevare de originale proportioner.
Verdensomspændende levering () på 2 uger i stedet for de sædvanlige 4/5 uger. (14 august)
Gratis ekspresforsendelse til hele verden
Lærred af linned i høj kvalitet
Fuld transportforsikring
Garanti for refusion af told og importafgifter
Garanti for præcis farvegengivelse
60 dages returret (kun ved fabrikationsfejl)
100% Tilfredshedsgaranti
Mængderabat tilgængelig
Self-portrait
Giclée / Kunsttryk
Størrelse på reproduktion
-
Samlet pris
$ 81
Beskrivelse af samlerobjektet
A Portrait of Refinement: Exploring Nicolas Bernard Lépicié’s Self-Portrait
The canvas holds a quiet dignity – a self-portrait by Nicolas Bernard Lépicié, completed in 1777 and exhibited at the prestigious Paris Salon. More than just a likeness, this painting embodies the spirit of Rococo elegance while subtly hinting at the stylistic shifts that would soon dominate European art history. Examining its details reveals not only artistic mastery but also a glimpse into the social milieu of Louis XV’s France – a world obsessed with beauty, ornamentation, and carefully cultivated appearances.Style and Technique: The Delicate Touch of Rococo
Lépicié's approach aligns perfectly with the prevailing aesthetic sensibilities of his time. Characteristic of the Rococo movement, the portrait eschews dramatic poses or forceful expressions in favor of an understated composure. The artist employs a soft brushstroke technique, layering translucent glazes to achieve a luminous quality that captures the subtle nuances of light and shadow. This meticulous attention to detail is evident in the rendering of fabrics – particularly the opulent crimson robe adorned with delicate lace – demonstrating Lépicié’s command of color and texture. The muted palette contributes to an overall atmosphere of serenity, reflecting the Rococo's preoccupation with idealized beauty and sensual pleasure.Historical Context: Versailles and Societal Expectations
The Salon of 1777 served as a cornerstone of artistic patronage and social prestige in France. Artists like Lépicié sought recognition from the royal court and influential members of Parisian society, striving to portray themselves – and often their families – within the framework of aristocratic ideals. The portrait speaks volumes about the values held dear during this era: intellectual pursuits were valued alongside refined manners and a cultivated taste for art. Furthermore, the inclusion of the quill pen symbolizes Lépicié’s engagement in scholarly endeavors—a deliberate gesture intended to elevate his status and convey an image of cultured sophistication.Symbolism Within the Composition
Beyond its technical brilliance, the self-portrait is laden with symbolic significance. The wig, a fashionable accessory for men during the period, represents social ambition and adherence to established conventions. Its placement atop Lépicié’s head underscores the importance of outward appearance in conveying status and respectability. Similarly, the crimson robe – a color associated with royalty and passion – symbolizes pride and confidence. However, it is perhaps the gaze directed at the viewer that holds particular interest. This directness conveys an air of self-assurance and invites contemplation about the artist’s inner life—a subtle challenge to traditional portraiture conventions that prioritized idealized representations over honest introspection.Emotional Impact: A Moment Frozen in Time
Despite its formal restraint, Lépicié's self-portrait possesses a palpable emotional resonance. The artist’s gaze conveys a quiet thoughtfulness, suggesting an awareness of his own identity and place within the broader context of his time. The painting captures not merely physical likeness but also something deeper – a sense of inner dignity and intellectual curiosity. It invites viewers to consider the complexities of human experience and appreciate the beauty found in understated elegance. Like many masterpieces of its era, Lépicié’s portrait transcends mere visual representation, offering a poignant glimpse into the soul of an artist striving for recognition within a society obsessed with appearances.Kunstnerens biografi
Et liv i maling: Verden af Nicolas Bernard Lépicié
Nicolas Bernard Lépicié, født ind i en parisisk familie dybt forankret i graverkunsten i 1735, trådte frem som en betydningsfuld stemme i det skiftende landskab i det 18. århundredes franske maleri. Hans liv faldt sammen med en periode præget af kunstnerisk transition, hvor man bevægede sig væk fra barokkens storhed og omfavnede rokokonens delikate intimitet, samtidig med at han varslede den klarhed og form, der skulle definere den kommende neoklassiske æra. Selvom han måske ikke er lige så berømt i dag som nogle af sine samtidige, såsom Chardin eller Fragonard, tilbyder Lépiciés værker et dragende vindue til de sociale skikke og det hjemlige liv i det præ-revolutionære Frankrig, gennemsyret af en følsomhed og teknisk dygtighed, der fortsat vækker genklang hos beskueren. Hans far, François-Bernard Lépicié, var en respekteret graver og historiker, og hans mor, Renée-Élisabeth Marlié, praktiserede også gravering – hvilket gav den unge Nicolas en tidlig fordybelse i de visuelle kunstarter. Dette familiære fundament formede uden tvivl hans kunstneriske bane, selvom han i sidste ende fandt sin egen særprægede vej som maler.Kunstnerisk udvikling og indflydelser
Lépiciés kunstneriske rejse begyndte med oplæring under Carle Van Loo, en fremtrædende skikkelse i samtiden, og han udviste hurtigt et talent for både historiske motiver og portrætkunst. Det var dog inden for genremaleriet – scener der skildrer hverdagslivet – at han for alvor excellerede. Hans stil er kendetegnet ved et delikat penselstrøg, en omhyggelig detaljegrad og en varm, naturalistisk farvepalette. Han besad en bemærkelsesværdig evne til at indfange nuancerne i de helt almindelige øjeblikke og besjælede sine lærreder med en følelse af stille intimitet og psykologisk dybde. Indflydelsen fra Jean-Baptiste-Siméon Chardin er tydelig i Lépiciés arbejde; begge kunstnere delte interessen for at skildre ydmyge motiver med værdighed og ynde. Alligevel var Lépicié ikke blot en efterligner. Han udviste også en bevidsthed om de mere legesyge rokokofølsomheder, man finder i Fragonards værker, selvom han tempererede disse indflydelser med et voksende fokus på klarhed og form – et varsel om den neoklassiske æstetik, der snart skulle dominere fransk kunst. Gennem hele sin karriere benyttede han ofte Carle Vernet som model, hvilket understreger betydningen af atelierpraksis og kollelig læring i det 18. århundredes kunstneriske kredse.Hovedværker og anerkendelse
Lépiciés værk omfatter en mangfoldig række motiver, men visse værker står frem som eksempler på hans dygtighed og vision. Portrait de la famille Leroy (1766) viser for eksempel hans talent for portrætkunst ved ikke blot at indfange familiemedlemmernes lighed, men også deres individuelle personligheder og relationer med en bemærkelsesværdig følsomhed. Hans mytologiske scener, såsom Adonis changé en anémone (ca. 1768) og Narcisse (1771), demonstrerer hans evne til at håndtere komplekse kompositioner og allegoriske temaer med teknisk præcision. Det er dog måske hans genremalerier, der er mest elskede i dag. Le lever de Fanchon (1773), som skildrer en ung pige, der vågner, fejres især for sin delikate gengivelse af lys og tekstur, hvilket skaber en atmosfære af mild intimitet. L'intérieur d'une douane (1775) tilbyder et fascinerende indblik i det franske samfunds virkelighed i denne periode og giver værdifuld indsigt i hverdagslivet uden for de aristokratiske kredse, der typisk blev afbildet i kunsten. En vigtig milepæl i hans karriere kom i 1777 med hans optagelse i Det Kongelige Akademi, hvilket cementerede hans ry som en respekteret kunstner i den parisiske kunstverden.Eftermæle og historisk betydning
Nicolas Bernard Lépiciés bidrag til fransk kunst ligger ikke kun i skønheden og den tekniske dygtighed i hans malerier, men også i deres evne til at tilbyde en nuanceret skildring af livet i det 18. århundrede. Hans fokus på det hjemlige og det intime afspejler en voksende interesse for borgerlige værdier i denne periode og fungerer som et modpunkt til de store historiske og mytologiske fortællinger, der ofte dominerede Salon-udstillingerne. Han døde i 1784, lige før de turbulente begivenheder under den franske revolution uigenkaldeligt ændrede kursen for fransk kunst og samfund. Selvom hans navn måske ikke er lige så bredt anerkendt i dag som nogle af hans mere berømte samtidige, fortsætter Lépiciés værk med at blive værdsat for sin følsomhed, tekniske mesterskab og evne til at fremkalde en svunden æra. Hans malerier tjener som værdifulde historiske dokumenter, der giver indsigt i den materielle kultur, de sociale skikke og det følelsesmæssige liv hos almindelige mennesker i det præ-revolutionære Frankrig.- Hans værker opbevares på store museer som Musée du Louvre og Museo Thyssen-Bornemisza.
- Han underviste flere fremtrædende kunstnere, som senere var med til at forme den neoklassiske bevægelse.
Nicolas Bernard Lépicié
1735 - 1784 , Frankrig
Kort om kunstneren
- Artistic Movement Or Style: Rokoko, Neoklassicisme
- Artists Or Movements Influenced By This Artist:
- Vernet
- Regnault
- Danloux
- Artists Who Influenced This Artist:
- Chardin
- Fragonard
- Carle Vanloo
- Date Of Birth: 1735
- Date Of Death: 1784
- Full Name: Nicolas Bernard Lépicié
- Nationality: Fransk
- Notable Artworks:
- Portrait de la famille Leroy
- Adonis changé en anémone
- Narcisse
- Le lever de Fanchon
- L'intérieur d'une douane
- Place Of Birth: Paris, Frankrig

Glasmulighed er kun tilgængelig i størrelser under 110 cm
