Papirformat

Guide til elevkunst

Self-Portrait as a Philosopher

Navn Klasse Dato

Salvator Rosa, Self-Portrait as a Philosopher (1645), National Gallery. Offentlig ejendom.

Fakta om værket

Kunstner
Salvator Rosa originaluniqueart.com/da/artists/salvator-rosa_da/
Kunstnerens levetid
1615 – 1673
Malet
1645
Medie
Oil On Canvas
Oprindelig størrelse
94 x 116 cm
Bevægelse
Baroque Dramatic, theatrical pictures using deep shadow and strong diagonals to pull you into the action.
Periode
Renaissance
Afholdt hos
National Gallery originaluniqueart.com/da/museums/national-gallery-london_da/
Artistic style
Romanticized landscapes; Philosophical themes
Influences
Ribera, Poussin
Notable elements or techniques
Inscription; Cypress wreath; Skull
Subject or theme
Philosophy; Contemplation; Mortality

I kontekst

Self-Portrait as a Philosopher — Salvator Rosa

Dimensioner

Originalen måler 94 × 116 cm (højde × bredde), vist her ved siden af en voksen person af gennemsnitlig højde.

Hvornår er dette malet?

  1. 1610
  2. 1620
  3. 1630
  4. 1640
  5. 1650
  6. 1660
  7. 1670

Skyggelagt: Salvator Rosa' livstid (1615–1673) ▲ dette værk, 1645

Sammenlignelige værker

Vælg et af de ovenstående værker: nævn to ting, det har til fælles med dette, og én ting, der er forskellig.

Flere værker, der kan placeres ved siden af dette: originaluniqueart.com/da/art/similar/salvator-rosa-self-portrait-as-a-philosopher-D2UCQY-en/

Farver

Målt ud fra billedet

    Hovedfarve

    Celadon #bcb9b1

    Gemt palet

    • #BCB9B1
    • #161010
    • #8F928E
    • #5E4B37
    Farvepalette
    Earthy Den dominerende farvefamilie i billedet.
    Primær farve
    Celadon
    Intensitet
    Monochromatic Hvor mættede og varierede farverne er, fra en enkelt dæmpet nuance til mange klare nuancer.
    Kontrast
    Statement Hvor meget farverne varierer i lysstyrke og mætning på tværs af billedet.
    Harmoni
    Discordant Palette Hvor godt farverne spiller sammen, fra modstridende til fuldstændig harmoniske.
    Lysstyrke
    Shadow Hvor lyst eller mørkt billedet fremstår samlet set, fra dybe skygger til lyse højlys.
    Mætning
    Muted Hvor rene og stærke farverne er, fra næsten grå til fuldt livlige.

    Om dette kunstværk

    Self-Portrait as a Philosopher — Salvator Rosa

    Salvator Rosa’s Philosophical Portrait: A Meditation on Silence and Wisdom

    Salvator Rosa’s “Self-Portrait as Philosopher,” painted around 1645, stands as a testament to the artist's profound engagement with philosophical thought and his distinctive Baroque style. More than just a depiction of his physical appearance—though meticulously rendered—the painting embodies themes of silence, wisdom, and mortality—a poignant meditation on human existence that continues to resonate with viewers today. Rosa’s artistic vision sought to elevate painting beyond mere representation, aiming instead for an expression of inner contemplation and intellectual rigor, aligning him squarely with the burgeoning spirit of Romanticism.

    Subject Matter: The portrait captures Rosa himself in a contemplative pose against a stormy grey sky, emphasizing his solemn gaze and conveying a sense of profound seriousness. He is dressed in dark attire typical of the Baroque period, reflecting the artistic sensibilities of the time.

    Style & Technique: Executed in oil on canvas, “Self-Portrait” exemplifies Rosa’s masterful Baroque technique—characterized by dramatic chiaroscuro (contrast between light and shadow)—which powerfully illuminates his face and contributes to the painting's overall mood of solemn reflection. The artist skillfully employs shading to sculpt the contours of Rosa’s features, creating a palpable sense of depth and realism.

    Symbolism: Several symbolic elements enrich the portrait’s meaning. Rosa wears a black scholar’s cap—a deliberate gesture signifying intellectual pursuits—and grips a scroll inscribed with the Latin phrase “Aut tace, aut loquere meliora silentio,” which translates to “Be silent, unless what you have to say is better than silence.” This quote encapsulates Rosa's belief in the power of contemplative reflection and underscores the painting’s philosophical core.

    Historical Context: Painted during a period marked by intellectual ferment—the Renaissance and Baroque eras—Rosa’s work reflects the humanist ideals prevalent at the time, emphasizing human reason and moral virtue. It aligns with the broader artistic movement that sought to explore profound psychological states and grapple with existential questions.

    Emotional Impact: “Self-Portrait” evokes a powerful emotional response in viewers—a sense of melancholy contemplation mingled with an appreciation for Rosa’s artistic skill. The painting's subdued palette and masterful use of light contribute to its contemplative atmosphere, inviting introspection and prompting reflection on the nature of wisdom and silence.

    Provenance & Recognition

    Rosa’s “Self-Portrait” holds a significant place in art history—recognized as one of his most innovative landscapes and a precursor to Romanticism. It was presented to Henry Petty-Fitzmaurice, 6th Marquess of Lansdowne, in memory of his father, the 5th Marquess, who had died in 1927. Subsequently, it entered the collection of Rev. John Sanford at Bowood House before finding its way into the Wadsworth Atheneum in 1956—a testament to its enduring artistic merit and historical importance. Recent scholarship has affirmed Rosa’s pioneering role as a landscape painter and his influence on Romantic artists like Turner and Constable, cementing his legacy as one of the Baroque period's most visionary figures.

    Further Exploration

    To delve deeper into Salvator Rosa’s artistic oeuvre and philosophical convictions, consider examining his other paintings—particularly “Torture of Prometheus,” which showcases his dramatic flair and masterful use of color—and exploring biographical accounts detailing his life and artistic journey. Examining Rosa's engagement with humanist philosophy illuminates the intellectual currents shaping Baroque art and underscores the artist’s commitment to conveying profound psychological states through visual imagery.

    Reproductions & Artistic Inspiration

    High-quality reproductions of “Self-Portrait as Philosopher” offer an opportunity to appreciate Rosa’s artistic brilliance and immerse oneself in the contemplative atmosphere of his masterpiece. Collectors and interior designers alike can draw inspiration from this iconic artwork—recognizing its enduring relevance as a symbol of intellectual integrity and serene contemplation.

    Kunstner og museum

    Kunstner

    Salvator Rosa

    Født i Arenella, Italien

    Salvator Rosa (1615 – 1673)

    Salvator Rosa, en italiensk barok kunstner, digter og trykkemester, blev født i Arenella nær Napoli omkring juni 20 eller juli 21, 1615. Hans mor, Giulia Greca Rosa, var medlem af én af Siciliens griechiske familier. På trods af hans fars ønsker om at han skulle blive jurist eller præst, viste Salvator fra en tidlig alder en forkærlighed for kunsten og nægtede at være bundet af nogen bestemt stil eller bevægelse. Han var aktiv i Napoli, Rom og Firenze, hvor hans arbejde blev påvirket af Ribera’s naturalistiske æstetik og Poussin’s klassiske inspiration. Rosa var blandt de mest originale kunstnere og sprudlende vittigheder af det 17. århundrede Italien og fik et kult-lignende ry i slutningen af ​​det 18. og begyndelsen af ​​det 19. århundrede. Hans kunst var præget af en konstant kamp mod konventionerne og hans arbejde fortsætter med at inspirere nye generationer af kunstnere og kunstentusiaster.

    Early Life and Training

    Rosa’s kunstneriske rejse begyndte i Arenella, hvor han modtog sin første kunstneriske uddannelse hos sin bror-i-lov Francesco Fracanzano og senere hos Aniello Falcone og Giuseppe de Ribera. Denne tidlige træning gav ham et fundament for hans senere udvikling som en af ​​barokkens mest innovative stemmer. Han var særligt interesseret i filosofi og naturvidenskab, hvilket manifesterede sig i hans kunstneriske valg og teknikker. Hans fokus lå på at fange essensen af ​​det menneskelige forhold til verden omkring ham, hvilket førte til hans ikoniske landskabsbilleder og historiebilleder.

    Artistic Career

    Rosa var kendt for sin ukonventionelle stil og hans evne til at skabe dramatiske og følelsesladede værker. Han var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans mest berømte arbejde er uden tvivl "Pythagoras Emerging from the Underworld," hvor han kombinerede filosofiske ideer med imponerende tekniske færdigheder for at skabe et billede, der både fascinerede og udfordrede publikum. Han var også en dygtig digter og komponist, hvilket bidrog til hans kunstners profil som en kompleks og mangefacetteret personlighed. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for naturens styrke – hvilket gjorde ham til en pioner inden for romantikken. Rosa var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for naturens styrke – hvilket gjorde ham til en pioner inden for romantikken. Han var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for naturens styrke – hvilket gjorde ham til en pioner inden for romantikken. Han var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for naturens styrke – hvilket gjorde ham til en pioner inden for romantikken. Han var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for naturens styrke – hvilket gjorde ham til en pioner inden for romantikken. Han var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for naturens styrke – hvilket gjorde ham til en pioner inden for romantikken. Han var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for naturens styrke – hvilket gjorde ham til en pioner inden for romantikken. Han var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for naturens styrke – hvilket gjorde ham til en pioner inden for romantikken. Han var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for naturens styrke – hvilket gjorde ham til en pioner inden for romantikken. Han var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for naturens styrke – hvilket gjorde ham til en pioner inden for romantikken. Han var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for naturens styrke – hvilket gjorde ham til en pioner inden for romantikken. Han var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for naturens styrke – hvilket gjorde ham til en pioner inden for romantikken. Han var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for naturens styrke – hvilket gjorde ham til en pioner inden for romantikken. Han var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for naturens styrke – hvilket gjorde ham til en pioner inden for romantikken. Han var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for naturens styrke – hvilket gjorde ham til en pioner inden for romantikken. Han var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for naturens styrke – hvilket gjorde ham til en pioner inden for romantikken. Han var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for naturens styrke – hvilket gjorde ham til en pioner inden for romantikken. Han var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for naturens styrke – hvilket gjorde ham til en pioner inden for romantikken. Han var blandt de få kunstnere på sin tid, der aktivt udfordrede kunstens traditionelle normer og søgte nye udtryksformer. Hans arbejde blev præget af en kærlighed til det sublime – den ekstreme følelse af ærefrygt og fascination for

    Museum

    National Gallery

    Udstillet på London, Storbritannien

    En Timløs Rejse gennem Vestlig Kunst

    Indlejret i det pulserende hjerte af Trafalgar Square ligger National Gallery – mere end blot et kunstmuseum, men en dybdegående rejse ind i sjælen af vestlig kunsthistorie. Grundlagt i 1824 med en bescheiden samling på 38 værker, har denne institution blomstret til at blive en af verdens mest beundrede museer, der nu rummer over 2.300 mesterværker spændende fra det 13. århundrede til det 19. århundrede. Et besøg her er ikke blot et synspleasure; det er en intim møde med historiens største kunstneres sind, en mulighed for at stå foran skabninger, der fundamentalt har formet vores forståelse af skønhed, følelser og den menneskelige tilstand. Galleriets vedvarende appel ligger i dets evne til at transportere besøgende gennem tiden, afsløre udviklingen af stil og teknik på tværs af generationer – et vidnesbyrd om kunstens kraft til at forbinde os med fortiden. Mere end blot en samling er det en omhyggeligt kurateret fortælling, der udfolder sig over århundreder og kontinenter, inviterende til eftertanke og sparkende dialog om vores verden.

    Galleriets rødder ligger i et ønske om at skabe en national kunstinstitution, født ud af arv fra velhavende samlere som John Julius Angerstein. I første omgang konseptueret som et rum til at fremvise de fineste europæiske malerier, udviklede det sig hurtigt til en omfattende samling, der afspejler kunstneriske trends og bevægelser. Fra sine ydmyge begyndelser har galleriet udvidet sig gennem generøse donationer, strategiske anskaffelser og omhyggelig kuratering – en proces, der fortsat former dets identitet i dag. Selve bygningen er en integreret del af oplevelsen, designet af den neoklassicistiske arkitekt William Wilkins, der afspejler Romanernes majestæt med sit imponerende, men imødekommende portik. Høje lofter og rummelige rum skaber en atmosfære af ærbødighed, hvilket giver besøgende mulighed for fuldt ud at værdsætte skalaen og detaljerne i de udstillede værker. Omhyggelig bevaringsindsats sikrer, at hvert stykke præsenteres med værdighed, hvilket forbedrer den samlede oplevelse og understreger galleriets engagement i at beskytte kunstnerisk arv til fremtidige generationer. Denne arkitektoniske pragt er ikke kun funktionel; det er en bevidst bestræbelse på at forstærke kunstens virkning, skabe et miljø, hvor eftertanke og inspiration kan blomstre – et rum designet ikke blot til at huse mesterværker, men til at hæve deres betydning.

    Renaissance Revelations: Botticelli & Raphael

    I overgangen til den barokke æra møder vi en skift i kunstnerisk stil – et træk mod drama, dynamik og følelsesmæssig intensitet. Peter Paul Rubenso’s monumentale malerier pulserer med energi, fanger bevægelse og følelse gennem livlige farvepaletter og dramatiske kompositioner. Hans værker, som The Descent from the Cross, er fyldt med roterende figurer og intense udtryk, der formidler en dyb religiøs hengivenhed. Den enorme skala og det teatralske ved disse lærred fremkalder en følelse af fuldstændig opsugning i fortællingen, der udspiller sig foran os. Diego Velázquez’ The Toilette of Venus tilbyder en fascinerende selvrefererende udforskning af kunstens repræsentation selv. Denne maleri er ikke kun et portræt; det er en meditation over skønhed, mytologi og kunstnerens håndværk – en subtil kommentar til handlingen at skabe kunst og udfordringerne ved at fange virkeligheden på lærredet. Velázquez’ omhyggelige detaljer og psykologiske indsigt er virkelig bemærkelsesværdige; han udnytter mesterligt lys og skygge til at skabe en følelse af dybde og realisme, der trækker betragteren ind i det intime scenerum. At undersøge hans teknik afslører en dyb forståelse for menneskelig psykologi og evnen til at oversætte komplekse ideer til visuelt slående billeder – et vidnesbyrd om hans geni som både kunstner og skarp observatør af menneskelig natur.

    Ud over Rubens og Velázquez har National Gallery en betagende samling af renæssancemesterværker. Sandro Botticellis Primavera og Birth of Venus, malet omkring 1482 og 1486, er måske galleriets mest ikoniske værker. Disse lærred fremstår som om de ånder med foråret, indgydet med delikate pastelfarver og elegante linjer, der skildrer mytologiske scener af genfødsel – en fejring af liv, kærlighed og den naturlige verden. Figurerne er gengivet med en æterisk kvalitet, der fanger en følelse af idealiseret perfektion, der definerede æraen. Botticellis mesterskab ligger i hans evne til at indgyde disse klassiske fortællinger med en dybt menneskelig sanselighed, der inviterer betragtere til at tænke over temaer som skønhed, begær og dødelighed. Raffael’s Madonna in the Meadow, malet omkring 1506, eksemplificerer den rolige harmoni og intellektuelle ånd i den høje renæssance. Hans værker demonstrerer en mesterlig kommando over perspektiv og proportioner, der skaber scener af dyb fred og elegance. Disse kunstnere var ikke blot portrætterede emner; de udforskede selve essensen af menneskelige erfaringer gennem linsen af klassisk antikken – en bestræbelse, der fortsat resonerer kraftfuldt i dag.

    Ud over Mestre: Symbolisme & Innovation

    Mens Botticelli, Raphael, Rubens og Velázquez repræsenterer galleriets kernekollektion, rummer det også skatte, der afslører dybere lag af mening og innovation. Hans Holbein den Yngre’s The Ambassadors, malet i 1533, transcender simpelthen portrætteri og bliver en kompleks allegori fyldt med symbolik. Inklusionen af et kranium – en hjerteskærende memento mori – tjener som en skarp påmindelse om livets flygtige natur og fremkalder refleksion over dyd og dødelighed. Hollandske mestre som Rembrandt og Vermeer revolutionerede genremaleri gennem deres mesterlige manipulation af lys og skygge. Rembrandts portrætter fanger de psykologiske dybder i hans emner med uhyggelig realisme, mens Vermeer forhøjer hverdagsscener til kunst ved omhyggeligt at detaljere atmosfærisk perspektiv og udtrykke en følelse af stille kontemplation. Endelig viser National Gallery den revolutionerende indflydelse fra Impressionismen og Post-Impressionismen – bevægelser, der blev ledet af Monet, Van Gogh, Renoir og Cézanne – og uforvarende ændrede kunstens perception og banede vejen for moderne kunsts omfavnelse af subjektivitet og eksperimentering.

    Samfundsinvolvering & Unikke Aspekter

    Galleriets samling viser, hvordan disse mestre har brugt lys, farve og komposition til at fremkalde stærke følelser og engagere betragtere på et visceral niveau. Ud over de ikoniske værker kan du udforske forberedende tegninger og studier, der afslører den kreative proces bag disse mesterværker – hvilket giver et sjældent indblik i kunstnernes sind. Galleriet engagerer sig aktivt i nutidige spørgsmål gennem omhyggeligt kuraterede udstillinger og uddannelsesprogrammer, hvilket sikrer dets relevans for fremtidige generationer. Med gratis adgang til alle cementerer National Gallery sin position som et hjørnestensfundament i britisk kulturel arv – en tidløs skat, der inviterer til udforskning og inspirerer undren hos enhver besøgende. Desuden samarbejder galleriet

    Her kan du læse mere

    Findes online

    QR-kode med link til downloadside for Self-Portrait as a Philosopher

    originaluniqueart.com/da/art/download/salvator-rosa-self-portrait-as-a-philosopher-D2UCQY-en/

    Kildehenvisning til dette kunstværk

    MLA
    Rosa, Salvator. Self-Portrait as a Philosopher. 1645, National Gallery. https://originaluniqueart.com/da/art/salvator-rosa-self-portrait-as-a-philosopher-D2UCQY-en/
    APA
    Rosa, Salvator (1645). Self-Portrait as a Philosopher [Painting]. National Gallery. https://originaluniqueart.com/da/art/salvator-rosa-self-portrait-as-a-philosopher-D2UCQY-en/
    Chicago
    Salvator Rosa. Self-Portrait as a Philosopher. 1645. National Gallery. https://originaluniqueart.com/da/art/salvator-rosa-self-portrait-as-a-philosopher-D2UCQY-en/
    Harvard
    Rosa, Salvator (1645) Self-Portrait as a Philosopher. National Gallery. Available at: https://originaluniqueart.com/da/art/salvator-rosa-self-portrait-as-a-philosopher-D2UCQY-en/

    Se nærmere efter

    Self-Portrait as a Philosopher — Salvator Rosa

    Se nærmere efter

    Svar med dine egne ord. Der er ingen forkerte svar her – kun svar, som du kan forklare.

    1. Hvad fanger dit øje først, og hvorfor?
    2. Hvilke farver eller former skaber stemningen — og hvad er den stemning?
    3. Vores katalog klassificerer dette værk under: philosophy, silence, skull. Er du enig? Hvad ville du tilføje eller fjerne?
    4. Se tilbage på The Shade of Samuel Appears to Saul (1668) tidligere i denne guide. Nævn to ting, som det har til fælles med dette værk, og én ting, der er forskellig.
    5. Baroque: Dramatic, theatrical pictures using deep shadow and strong diagonals to pull you into the action. Hvor kan du se det i dette værk?

    Dit svar

    Skriv et kort afsnit om dette kunstværk. Brug fakta fra de tidligere dele af denne guide samt dine svar ovenfor.

    Kunstquiz

    Self-Portrait as a Philosopher — Salvator Rosa

    Hvor godt kender du dette kunstværk?

    Afkryds ét svar for hvert af de 5 spørgsmål nedenfor. Hvert spørgsmål har præcis ét korrekt svar.

    1. 1. What artistic period is Salvator Rosa most closely associated with?

      • A Renaissance
      • B Baroque
      • C Neoclassicism
    2. 2. The phrase inscribed on the scroll in the painting, "Aut tace, aut loquere meliora silentio," translates to:

      • A Art is eternal truth
      • B Be silent unless what you have to say is better than silence
      • C Wisdom comes from contemplation
    3. 3. Which artistic technique is exemplified in the painting, creating strong contrasts between light and shadow?

      • A Sfumato
      • B Chiaroscuro
      • C Trompe-l'œil
    4. 4. What primary theme does the 'Self-Portrait as Philosopher' meditate upon?

      • A Military conquest
      • B Silence, wisdom, and mortality
      • C Royal portraiture
    5. 5. What object does the subject wear that symbolizes intellectual pursuits?

      • A A laurel wreath
      • B A scholar’s cap
      • C A crown of thorns

    Min score: ____ ud af 5

    Facitliste — til læreren

    Dette starter en ny trykt side, som blot kan udelades fra kopierne.

    1A · 2A · 3A · 4A · 5A