Papirformat

Guide til elevkunst

Path through the Woods

Navn Klasse Dato

Lawrence Gowing, Path through the Woods, Government Art Collection. Reproduceret til referenceformål; alle rettigheder er forbeholdt rettighedshaveren.

Fakta om værket

Kunstner
Lawrence Gowing originaluniqueart.com/da/artists/lawrence-gowing/
Kunstnerens levetid
1918 – 1991
Oprindelig størrelse
61 x 50 cm
Afholdt hos
Government Art Collection originaluniqueart.com/da/museums/government-art-collection-london_da/

I kontekst

Path through the Woods — Lawrence Gowing

Dimensioner

Originalen måler 61 × 50 cm (højde × bredde), vist her ved siden af en voksen person af gennemsnitlig højde.

Hvornår er dette maleri sandsynligvis blevet til?

  1. 1910
  2. 1920
  3. 1930
  4. 1940
  5. 1950
  6. 1960
  7. 1970
  8. 1980
  9. 1990

Row above: the year. Row below: the artist's age in that year.

Skyggelagt: Lawrence Gowing' livstid (1918–1991)

Der findes ikke et præcist årstal for denne indspilning i arkivet — baseret på kunstnerens levetid og værkets stil, hvilket årti ville du så gætte på?

Sammenlignelige værker

Vælg et af de ovenstående værker: nævn to ting, det har til fælles med dette, og én ting, der er forskellig.

Flere værker, der kan placeres ved siden af dette: originaluniqueart.com/da/art/similar/lawrence-gowing-path-through-the-woods-AQSJCS-en/

Farver

Målt ud fra billedet

    Hovedfarve

    Sap Green #6c6934

    Gemt palet

    • #6C6934
    • #BEC488
    • #8C8B4D
    • #3B441F
    Farvepalette
    Dark Den dominerende farvefamilie i billedet.
    Primær farve
    Sap Green
    Intensitet
    Vivid Hvor mættede og varierede farverne er, fra en enkelt dæmpet nuance til mange klare nuancer.
    Kontrast
    Gentle Hvor meget farverne varierer i lysstyrke og mætning på tværs af billedet.
    Harmoni
    Strong Color Unity Hvor godt farverne spiller sammen, fra modstridende til fuldstændig harmoniske.
    Lysstyrke
    Balanced Hvor lyst eller mørkt billedet fremstår samlet set, fra dybe skygger til lyse højlys.
    Mætning
    Clear Color Presence Hvor rene og stærke farverne er, fra næsten grå til fuldt livlige.

    Where in the world is this painting looked at?

    • under 1%
    • 1–3%
    • 3–8%
    • 8–20%
    • 20% and over
    This painting alone has too few recorded visitors to map, so the plate reads every work by Lawrence Gowing over the last twelve months — 3 countries in all.

    The ten leading countries

    1. 1 Kina 71,4%
    2. 2 Storbritannien 14,3%
    3. 3 USA 14,3%

    Find the three darkest countries on the map. Is the museum that keeps this painting in any of them? Write down one reason people far away might look at it.

    The 7 most looked-at works by Lawrence Gowing

    1. 1 Still Life Blomster, 1944 22,2%
    2. 2 The Right Honourable Lord Eustace Percy (1887–1958), President, Armstrong College (1933–1937), Rector, King's College (1937–1952) 22,2%
    3. 3 Mare Street, Hackney, London, 1937 11,1%
    4. 4 A Dance to the Music of Time, 1948 11,1%
    5. 5 Path through the Woods this painting 11,1%
    6. 6 Sad Presentiments (after Francisco de Goya) 11,1%
    7. 7 Barbara Saxon 11,1%

    Together these works take 99,9% of all the attention this artist's paintings received over the last twelve months. The catalogue holds 29 works by this artist, of which 7 were looked at at least once. This painting ranks 5 of them, with 11,1% of that attention.

    Bars measure attention, not quality. Pick the work at the top and this one: name one thing that might make a painting famous beyond how well it is painted.

    Kunstner og museum

    Kunstner

    Lawrence Gowing

    Lawrence Gowing: A Life Dedicated to Art and Education

    Sir Lawrence Burnett Gowing (1918-1991) wasn’t merely an artist; he was a pivotal figure in the landscape of 20th-century British art, a dedicated educator whose influence resonated through generations of artists and scholars. Born in Hackney, East London – a surprisingly humble beginning for one who would later command respect within the highest echelons of the art world – Gowing’s early life was shaped by his Quaker upbringing and a keen observation of the urban environment, as evidenced by his earliest work, “Mare Street, Hackney,” a vibrant snapshot of his father's drapery shop. This initial foray into painting laid the groundwork for a career that seamlessly blended artistic creation with rigorous academic study and passionate teaching.

    Gowing’s formal art training began at the prestigious Leighton Park School in Gloucestershire and continued at the Euston Road School, where he studied under William Coldstream – a formative experience that instilled within him a commitment to both observation and a nuanced understanding of color. Crucially, his conscientious objection during World War II led to a period of self-directed study, fostering an independent approach to art history and a deep appreciation for the masters of European painting. This autodidacticism proved invaluable as he navigated the evolving artistic landscape of post-war Britain.

    A Portraitist of Prominence and a Champion of Turner

    The 1940s marked a turning point in Gowing’s career, establishing him as a sought-after portrait painter. He quickly gained recognition for his ability to capture the essence of prominent figures – Clement Attlee, Lord Halifax, Edgar Adrian – imbuing each portrait with a sense of dignity and character. These weren't merely likenesses; they were carefully constructed narratives reflecting the subject’s position within society. Simultaneously, he continued his lifelong passion for open-air landscape painting, honing his skills through observation and experimentation.

    Gowing’s dedication to Turner is particularly noteworthy. In 1966, he orchestrated a landmark exhibition at the Museum of Modern Art in New York, showcasing the breadth and brilliance of the Romantic painter's oeuvre. This event not only brought Turner’s work to a wider audience but also cemented Gowing’s reputation as a leading authority on the artist. Subsequent exhibitions in London and France further solidified his expertise and influence.

    Academia and Institutional Leadership

    Beyond his artistic pursuits, Gowing made an indelible mark as an educator. He began teaching at King's College, Durham (later Newcastle upon Tyne) in 1948, progressing to the Principalship of Chelsea School of Art from 1958 to 1965 and ultimately assuming the role of Principal of the Slade School of Fine Art at University College London from 1975 to 1985. These positions demanded not only artistic vision but also administrative skill, shaping the curriculum and fostering a vibrant learning environment for countless students.

    His influence extended beyond the classroom; Gowing served as a trustee of prestigious institutions like the Tate Gallery, the National Portrait Gallery, and the British Museum, demonstrating his commitment to preserving and promoting art heritage. He was also elected an Associate of the Royal Academy in 1978 and later became a Honorary Curator, further solidifying his standing within the artistic community.

    Legacy and Continuing Influence

    Lawrence Gowing’s legacy is multifaceted. He wasn't simply a painter or a teacher; he was a curator, an art historian, and a passionate advocate for the enduring power of visual culture. His meticulous research, insightful writings, and dedication to both artistic creation and education have left an undeniable mark on British art history. The recent opening of his personal archive at University College London offers invaluable insights into his life’s work, ensuring that his contributions will continue to be studied and appreciated for generations to come.

    His commitment to fostering a deep understanding of artistic techniques, particularly in the study of masters like Vermeer, Hogarth, Turner, Cézanne, Matisse, and Freud, ensured that students were equipped with both technical skills and critical thinking abilities. Gowing’s approach emphasized not just imitation but genuine engagement with the historical context and stylistic nuances of each artist's work – a philosophy that continues to resonate within art education today.

    Museum

    Government Art Collection

    Udstillet på London, Storbritannien

    Et globalt galleri uden mure

    Government Art Collection (GAC) repræsenterer et af de mest ambitiøse og poetiske eksperimenter inden for kulturelt diplomati, der nogensinde er udtænkt. I modsætning til de statiske, tavse sale i traditionelle museer, opererer GAC efter et princip om smuk spredning, hvor samlingen fungerer som en levende, åndende entitet, der transcenderer fysiske grænser. Grundlagt i 1899 gennem den visionære forudseenhed fra 2. viscount Esher, blev samlingen født ud af en dyb overbevisning om, at kunsten besidder en unik kraft til at fremme international forståelse og projicere national identitet. I stedet for at indespærre mesterværker inden for Londons grænser, placerer GAC strategisk værker af ekstraordinær fortjeneste i britiske ambassader, højkommissioner og regeringsbygninger over hele kloden – fra de travle gader i Tokyo og Nairobi til de historiske korridorer i Washington D.C. og Bruxelles.

    Denne nomadiske tilgang forvandler diplomatiske udposter til levende lærreder af historie og innovation. At møde et værk fra denne samling er ofte at opleve et lykkeligt øjeblik af skønhed i en uventet kontekst. Samlingens udvikling afspejler de skiftende tidevande i selve den britiske kultur; mens dens rødder lå i historisk portrætkunst designet til at styrke national stolthed, er den modnet til et dynamisk depot, der hylder det samtidige og det mangfoldige. I dag fungerer GAC som en vital scene for de stemmer, der definerer det moderne Storbritannien, ved at fremvise Yinka Shonibarys intrikate tekstilskulpturer, Lubaina Himids dybe udforskninger af identitet og Hurvin Andersons slående urbane landskaber. Det er en samling, der ikke blot ser tilbage på fortidens storhed, men som aktivt engagerer sig i nutidens multikulturelle puls.

    Arkitektonisk storhed og kuratorisk vision

    Hjertet i denne globale operation befinder sig i den historiske Old Admiralty Building i London, en bygning gennemsyret af maritim majestæt. Opført i 1865 som flådehovedkvarter, bidrager bygningens svimlende lofter, ornamenterede arkitektoniske detaljer og rolige gårdhave med en følelse af permanenthed og tyngde til samlingens administrative sjæl. Inden for disse mure kan arven fra kuratorer som Richard Perry Bedford og Richard Walker mærkes – kuratorer, der transformerede GAC fra et depot for traditionel ikonografi til en sofistikeret dialog mellem historisk tradition og avantgardistisk eksperimenteren. Selve den arkitektoniske ramme tjener som en påmindelse om samlingens pligt til at repræsentere britisk ekspertise gennem både styrke og elegance.

    GAC's kuratoriske genialitet er måske tydeligst i dens evne til at væve vidt forskellige epoker sammen til en enkelt, sammenhængende fortælling. Nyere udstillinger har navigeret gennem de komplekse terræner af britisk romantik, surrealisme og konceptkunst, hvilket beviser, at samlingens omfang er lige så intellektuelt stringent, som det er æstetisk nydelsesværdigt. Denne forpligtelse til dybde eksemplificeres yderligere af initiativer som ‘Representation of the People Project’, lanceret i 2018, som sikrer, at samlingen forbliver et inkluderende spejl af samfundet ved at fremhæve kunstnere fra diverse baggrunde og sikre, at den britiske fortælling, der formidles i udlandet, er præget af en mangefacetteret rigdom.

    En arv af forbindelse og inspiration

    For kunstelskere, samlere eller indretningsarkitekter tilbyder Government Art Collection mere end blot en katalogisering af værker; den tilbyder en mesterklasse i, hvordan kunst kan fungere som en kanal for kommunikation. Hvert maleri, hver skulptur og hvert tryk fungerer som en ambassadør. Når man overvejer Paul Nashs stemningsfulde landskaber, der pryder en ambassade i Tokyo, eller måden Barbara Hepworths skulpturelle former beriger en højkommission i Nairobi, bliver GAC's sande mission klar: at bruge kunstens æstetiske sprog til at bygge bro over geografiske og kulturelle kløfter.

    Samlingen forbliver et unikt fænomen i kunstverdenen – et vidnesbyrd om idéen om, at kunst er mest kraftfuld, når den deles. Den inviterer os til at se ud over rammen og anerkende, at skønhed, når den placeres strategisk i diplomatiets maskineri, kan blødgøre grænser og inspirere til dialog. Om det så er gennem Lucian Freuds hjemsøgende portrætter eller Damien Hirsts provokerende installationer, fortsætter GAC med at væve en global gobelin af forbindelse, der sikrer, at den britiske kreativitets ånd forbliver en altid tilstedeværende gæst i verdens vigtigste diplomatiske kredse.

    Her kan du læse mere

    Findes online

    QR-kode med link til downloadside for Path through the Woods

    originaluniqueart.com/da/art/download/lawrence-gowing-path-through-the-woods-AQSJCS-en/

    Kildehenvisning til dette kunstværk

    MLA
    Gowing, Lawrence. Path through the Woods. n.d., Government Art Collection. https://originaluniqueart.com/da/art/lawrence-gowing-path-through-the-woods-AQSJCS-en/
    APA
    Gowing, Lawrence (n.d.). Path through the Woods [Painting]. Government Art Collection. https://originaluniqueart.com/da/art/lawrence-gowing-path-through-the-woods-AQSJCS-en/
    Chicago
    Lawrence Gowing. Path through the Woods. n.d. Government Art Collection. https://originaluniqueart.com/da/art/lawrence-gowing-path-through-the-woods-AQSJCS-en/
    Harvard
    Gowing, Lawrence (n.d.) Path through the Woods. Government Art Collection. Available at: https://originaluniqueart.com/da/art/lawrence-gowing-path-through-the-woods-AQSJCS-en/

    Se nærmere efter

    Path through the Woods — Lawrence Gowing

    Se nærmere efter

    Svar med dine egne ord. Der er ingen forkerte svar her – kun svar, som du kan forklare.

    1. Hvad fanger dit øje først, og hvorfor?
    2. Hvilke farver eller former skaber stemningen — og hvad er den stemning?
    3. Se tilbage på Still Life Blomster (1944) tidligere i denne guide. Nævn to ting, som det har til fælles med dette værk, og én ting, der er forskellig.
    4. Hvad har kunstneren måske ønsket, at du skulle føle?
    5. Hvis du kunne stille kunstneren ét spørgsmål om dette værk, hvad ville det så være?

    Dit svar

    Skriv et kort afsnit om dette kunstværk. Brug fakta fra de tidligere dele af denne guide samt dine svar ovenfor.

    Spørgsmål & svar

    Hvor kan jeg købe et print af "Path through the Woods" af Lawrence Gowing?

    Et print af "Path through the Woods" af Lawrence Gowing kan bestilles direkte på denne side: et fine art-print på bomuldscanvas eller arkivbestandigt lærredspapir.

    Hvem sælger håndmalede kopier af "Path through the Woods" af Lawrence Gowing?

    "Path through the Woods" er tilgængelig som en håndmalet oliereproduktion på lærred af hør. Bestilling kan foretages på denne side, med valgmulighed mellem forskellige størrelser.

    Hvilket kontrastniveau udviser "Path through the Woods" af Lawrence Gowing?

    Lys-mørke-kontrasten i "Path through the Woods" er registreret som Gentle. Kontrast beskriver, hvor kraftigt lyse og mørke områder adskiller sig fra hinanden.

    Hvilke farver bruger "Path through the Woods"?

    Farvepaletten i "Path through the Woods" af Lawrence Gowing beskrives som Dark. Det er en kompakt beskrivelse af værkets farver.

    Hvem er kunstneren bag "Path through the Woods"?

    "Path through the Woods" tilskrives Lawrence Gowing.

    Hvor mættet er farvepaletten i "Path through the Woods"?

    Farvepaletten i "Path through the Woods" har en mætning på Clear Color Presence.

    Hvilken farveharmoni udviser "Path through the Woods" af Lawrence Gowing?

    Farverne i "Path through the Woods" af Lawrence Gowing udviser en Strong Color Unity harmoni. Harmoni beskriver, hvordan farverne relaterer sig til hinanden.